Archive for the ‘Samarbejde’ Category

VoiceThread – https://voicethread.com/

VoiceThread er et samarbejdsværktøj. Man uploader et billede, en video, en lyd-fil, en tekst eller noget andet og så kan diskussionen starte.

VoiceThread ser ud til at have rigtigt meget at byde på og ser rigtigt spændende ud. Man kan bruge det i forbindelse med http://www.skoletube.dk/

Jeg er slet ikke færdig med at udforske det.

https://voicethread.com/book.swf?b=21651

21651

Vurdering

Trin: Overbygning.

Konto oprettelse: Ja

Reklamer: Nej

Reklamer

Primarywall – www.primarywall.com

Primarywall er en slags opslagstavle. Man opretter en konto. Åbner en ny opslagstavle. Indstiller hvordan adgangen skal være til ens primarywall og kan så gå i gang med at sætte post-its op.

Man kunne f.eks. bruge det i dansk. “Skriv jeres afslutning på historien, vi startede på i fællesskab.” Så kan eleverne sætte deres afslutninger op på primarywall.

Kan man ikke bare gøre det på en almindelig opslagstavle? Jo det kan man selvfølgelig. Primarywall er bare et rigtigt godt alternativ og nemt at gå til.

Vurdering

Trin: Mellemtrin og overbygning.

Konto oprettelse: Ja

Reklamer: Nej

 

Creatly – Draw, Share, Validate and Export diagram – http://creately.com/

Creatly er et samarbejdsværktøj til fremstillinger af diagrammer og/eller mindmaps. Det har en god og let tilgængelig brugerflade (træk og slip) med mange muligheder. Man kan bruge det “her og nu” eller oprette en gratis konto. En gratis konto har selvfølgelig begrænsninger , men er slet ikke så tosset og kan måske klare de fleste elevers behov.

Vurdering

Trin: Overbygning.

Konto oprettelse: Nej

Reklamer: Nej

Sliderocket – http://www.sliderocket.com/

Endnu et online præsentationsprogram. Gratis delen af Sliderocket er rigeligt til at lave gode og velfungerende præsentationer. Brugerfladen er let tilgængelig. Du kan dele dine præsentationer og samarbejde med andre omkring dem. Kræver selvfølgelig at man opretter en brugerkonto.

Vurdering

Trin: Mellemtrin og overbygning.

Konto oprettelse: Ja

Reklamer: Nej

Dabbleboard – http://www.dabbleboard.com

Dabbleboard er et samarbejdsværktøj i stil med Twiddla. Der er måske heller ikke de store forskelle. Dabbleboard virker meget enkelt i sin opbygning. Du kan indsætte tekst, billeder osv. alt sammen i samarbejde med andre. Lav f.eks en fælles historie med en venskabsklasse hvor I hver skriver en linie eller sætning ad gangen. Twiddla virker måske lidt mere “lækkert” i sit udtryk, men der er ikke den store forskel i funktionaliteten.

Det er hurtigt at komme i gang med. Gå ind på dabbleboard.com og klik på Get Started. Herefter inviterer du dem, du gerne vil have med på dit “whiteboard”. Så er det jo perfekt til Smartboard.

Trin: Indskoling, mellemtrin og overbygning.

Konto oprettelse: Nej

Reklamer: Nej

Twiducate – http://www.twiducate.com/

Twiducate er Twitter for lærere og elever. Her begrænser man sine tweets til et lukket område for lærere og elever. Man kan indsætte links, video etc.

Vurdering

Trin: Overbygning

Konto oprettelse: Ja

Reklamer: Nej

Stixy . http://www.stixy.com/

Stixy er en virtuel opslagstavle. Her kan man sætte billeder, post-its, kalender, filer osv. ind. Man opretter sig som bruger og opretter en ny Stixyboard, derefter inviterer man andre via deres mailadresse til sin Stixy.

Brug det feks. i et lærerteam, omkring én opgave, i projektuger osv. Stixy vil kunne bruges i mange sammenhænge.

Vurdering

Trin: Overbygning

Konto oprettelse: Ja

Reklamer: Nej